Millioner på vej til sikring af Anholts truede hovedvej

Regeringen sender flere penge til sikring af hovedvej på Anholt, men projektets økonomi er endnu ikke i mål

Hovedvejen på Anholt efter stormen Urd har hærget øen tilbage i december 2016. Foto: Liselotte Arentz Sørensen‎

Hovedvejen på Anholt efter stormen Urd har hærget øen tilbage i december 2016. Foto: Liselotte Arentz Sørensen‎

Hovedvejen på Anholt efter stormen Urd har hærget øen tilbage i december 2016. Foto: Liselotte Arentz Sørensen‎

Anholt Camping blev også ramt af stormen Urd i december 2016. Foto: Liselotte Arentz Sørensen‎

Anholt Camping blev også ramt af stormen Urd i december 2016. Foto: Liselotte Arentz Sørensen‎

1 af 5

Der er godt nyt for beboerne på Kattegatøen Anholt.

Regeringen har besluttet at skyde ekstra to millioner kroner i projektet, der skal redde øens hovedvej mod at blive skyllet i havet.

Læs også Urd ødelagde Anholt: Borgmester vil have staten til at punge ud

Det oplyser DR Østjylland.

Dermed vil regeringen i alt give otte millioner kroner til projektet.

Sådan så hovedvejen ud, efter at stormen Urd havde raseret den. Foto: Liselotte Arentz Sørensen‎

Men træerne vokser dog ikke ind i himlen.

Borgmester i Norddjurs Kommune Jan Petersen (S) oplyser, at projektet samlet set koster 16 millioner kroner.

- Det flytter sig, og jeg vil arbejde ihærdigt videre sammen med kommunalbestyrelsen og de gode politiske kontakter, vi har, for at vi kommer op i et større beløb, så vi kan komme igennem med det store projekt, siger han til DR Østjylland.

Læs også Vej raseret af Urd: Ligner marengs der er gået i stykker

Hovedvejen blev delvist ødelagt, da stormen Urd hærgede i december. 

Vejen ligger lige ned til havet, og øens borgerforening har i samarbejde med Norddjurs Kommune udarbejdet et forslag til kystsikring.

Det er særligt stykket af hovedvejen på den vest og nordvestlige del af øen, der er udsat. Foto: Google Maps

Projektet indebærer, at der bliver anlagt høfder i vandet ud for Anholt, så bølgerne ikke skyller ind og underminerer den vigtige hovedfærdselsåre. 

Anholt Borgerforening har igangsat et såkaldt crowdfundingprojekt, der har til formål at skaffe en million kroner til projektet.

Der er 145 fastboende på øen, som har mellem 60.000 og 85.000 besøgende gæster om året.

02:11

VIDEO: Her kan du møde Gro og hendes børn, der samler falsker for at hjælpe med at kystsikre Anholt. Videoen er fra februar 2017.

Luk video