Million-overskud på Århus Havn
Århus Havn fik til trods for finanskrisen et overskud på 44 millioner kroner sidste år.
20. mar 2009, kl. 13:29
Mere end 30 dage gammel
Der er grund til smil blandt de ansatte på Århus Havn.
Havnen har netop noteret sig, at den er kommet igennem 2008 med et overskud på 44 millioner kroner.
Havnedirektør Bjarne Mathiesen er glad for resultatet, der er kommet i hus til trods for finanskrisen.
Udover de 44 millioner kroner har havnen også fået 213 millioner kroner i kassen ved salg af anlægsaktiver.