Million-bevilling redder værested
Et århusiansk værested for prostituerede er reddet via en særbevilling på 1,3 millioner kroner.
Brugerne og personalet i på Værestedet Reden i Århus er i ægte julestemning i dag.
En stor ekstrabevilling på 1,3 millioner kroner forhindrer nemlig lukning fra nytår.
Bag bevillingen står det århusianske folketingsmedlem Birthe Skaarup (DF), der er formand for Folketingets sundheds- udvalg.
- Jeg kunne ikke komme ned på jorden igen, efter at jeg havde fået det at vide. Nu er vores situation ændret, og vi har et helt år til at finde en afklaring på vores økonomi, siger værestedets leder, Joan Fisker Hougaard.
Det koster årligt omkring tre millioner kroner at drive det århusianske værested for narkoprostituerede. Reden har dog længe slåsset med en dårlig økonomi og har været truet af lukning, da hverken Århus Amt eller Århus Kommune har ønsket at komme det trængte værested til hjælp.