Miljøhelt fra Samsø
Amerikanske Time Magazine har udnævnt Søren Hermansen fra Samsø som en af miljøets helte
30. sep 2008, kl. 10:55
Mere end 30 dage gammel
Det er vist ikke hver dag, at man opnår titlen som en af dette års "Heroes of the Environment" i amerikanske Time Magazine.
Men den fornemme hæder er faktisk tilfaldet Søren Hermansen fra Samsø.
Den driftige mand har stået i spidsen for at gøre øen selvforsynende med vedvarende energi, og det er ikke gået ubemærket hen i den store verden.
Blandt andet skriver Time Magazine:
- Hermansen er blevet et grønt orakel, rejsende fra land til land for at fortælle succeshistorien om Samsø, når han ikke er hjemme og passe Energiakademiet, et forskningscenter for ren energi.