Miljøstyrelsen gik for vidt: Gigant-erstatning til østjysk mosebrug

Årelangt opgør i Vestre Landsret er endt med, at Pindstrup Mosebrug på Djursland får tilkendt stor erstatning

I 2006 sagde myndighederne stop for Pindstrup Mosebrugs aktiviteter på arealer, som virksomheden enten ejede eller havde lejet. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Pindstrup Mosebrug får en erstatning på 40 millioner kroner plus renter. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

1 af 2

Miljøstyrelsen skal betale 40 millioner kroner i erstatning, fordi styrelsens indgreb over for Pindstrup Mosebrug var for vidtgående.

Sådan lyder en dom onsdag fra Vestre Landsret. Dommerne har vurderet, at myndighederne gik for vidt, da Pindstrup Mosebrug blev forhindret i at indvinde spagnum i Lille Vildmose.

Læs også Hård kamp om mose

Sagen går helt tilbage til 2006. Dengang sagde myndighederne stop for Pindstrup Mosebrugs aktiviteter på arealer, som virksomheden enten ejede eller havde lejet.

Indgrebet skyldtes den skadelige påvirkning af højmoser, som ligger tæt på arealerne. Højmoser er en meget sjælden naturtype i Danmark og er særligt beskyttet.

Miljøstyrelsen gik for vidt

Landsretten fastslår, at Miljøstyrelsen gik for vidt. Det var ikke nødvendigt at give afslag til Pindstrup Mosebrug. Mindre indgreb burde have været brugt.

Afgørelsen var et betydeligt indgreb mod virksomheden, som blev meget hårdt ramt, mener landsretten.

Erstatningen er fastsat til 40 millioner kroner plus renter, og det samlede beløb kan blive langt større.

Virksomheden havde forlangt 150 millioner kroner. 

25:24

VIDEO: Pindstrup Mosebrug startede for mere end 110 år siden med at udvinde tørv fra mosen til brændsel. Få historien historien om at vokse fra lille og lokal til stor og global - og stadig bevare pionerånden. Udsendelsen er fra TV2 ØSTJYLLAND's serie "Pionererne".

Luk video