Miljøordfører mistænker mundkurv på aarhusianske forskere
Miljøordfører Ida Auken antyder, at Aarhus Universitet kan føle sig under politisk pres i forbindelse med landbrugspakken.
Under et åbent samråd forleden antydede Ida Auken, miljøordfører for Radikale Venstre, at regeringen har presset Aarhus Universitet til at skaffe hurtige resultater til brug for en godkendelse af landbrugspakken.
Det er forskere fra Aarhus Universitet, der står bag det faglige grundlag for landbrugspakken. De er kommet frem til en beregningsmodel, der viser en udvaskningsprocent af kvælstoffer, der er lavere end tidligere modeller, hvilket kan få kvælstofregnskabet i Landbrugspakken til at tage sig mere positivt ud.
Anerkendt forsker påpeger usikkerheder
I sidste uge kom en anerkendt forsker, Bjørn Molt Petersen, så frem med en analyse, der påpeger store usikkerheder i den regnemodel, som de aarhusianske forskere har brugt.
Læs også
Konsekvensen kan være væsentligt større mængder kvælstof i miljøet end antaget, da landbrugspakken blev vedtaget. Det vil sige, påpeger han, at hele grundlaget for den accept af landbrugspakken, som Danmark har fået af EU, kan være forkert.
Uoverensstemmelse om kritikpunkter
Efterfølgende har flere forskere, herunder to af de aarhusianske forskere der var med til at lave regnemodellen, ifølge en artikel i Berlingske Tidende, anerkendt, at flere kritikpunkter var korrekte og at der var tale om en metodefejl.
Imidlertid lagde Aarhus Universitet efterfølgende notat ud på deres hjemmeside som skød kritikken ned, forsvarede det faglige grundlag bag landbrugspakken og fastholdt, at der ikke var anledning til at ændre konklusionerne. Medunderskrivere på den redegørelse var de to forskere som var citeret i Berlingske Tidende.
Læs også
Dén uoverensstemmelse fik onsdag miljøordfører Ida Auken til at antyde – i kraftige vendinger – at Aarhus Universitet har godkendt resultaterne under pres fra Miljø- og Fødevareministeriet.
Det skulle ske fordi de har hårdt brug for positiv omtale, da de er i gang med at sende den forskningsbaserede rådgivning i udbud, noget der kan indbringe mange millioner kroner.
Solidt forskningsmæssigt arbejde
Men at man har tilsidesat forskningsmæssig redelighed under pres, er en anklage, som tilbagevises af Gitte Blicher-Mathiesen, seniorrådgiver ved Aarhus universitet:
- Vi har leveret et solidt forskningsmæssigt arbejde, som vi alle sammen står bag, siger hun til TV2 Østjylland.
Landbrugspakken omfatter initiativer indenfor fem hovedområder:
Øget råvaregrundlag
Styrket konkurrenceevne
Udvikling af fremtidens fødevareproduktion
Fremsynet eksportindsats
De to aarhusianske forskeres udtalelser, om Bjørn Molt Petersens kritiske analyse i Berlingske Tidende, går ikke på den forskningsmæssige soliditet bag projektet, men udelukkende på hvorvidt det ville have været hensigtsmæssigt at foretage usikkerhedsvurderinger.
Men det faktum er der ikke noget nyt i, fortæller Gitte Blicher-Mathiesen:
- Vi har hele tiden været opmærksomme på, at usikkerhedsvurderingen mangler, siger seniorforskeren.
- Det er beklageligt, at vi ikke har haft tid til at lave en sådan, siger hun, men påpeger, at en usikkerhedsvurdering kunne gå begge veje, og altså lige så vel kunne vise mindre som mere udvaskning af kvælstoffer.
Usikkerhed går begge veje
Desuden er der en mængde andre forudsætninger som er usikre, som for eksempel ændrede dyrkningsforhold. Og det gør, ifølge seniorforskeren, at regnemodellens usikkerhed blot er et fragment af det samlede billede.
- Jeg synes, at man har hængt sig i et meget lille usikkerhedshjørne set i forhold til hele det her set up, siger hun.
Miljøordfører fastholder tanke om pres
TV2 Østjylland har forholdt miljøordfører Ida Auken, Aarhus Universitets svar på kritikken. Trods universitets afvisning, fastholder hun, at det er ’nærliggende at få den tanke, at Aarhus Universitet kunne føle sig under politisk pres i forbindelse med landbrugspakken’.
- Miljø- og Fødevareministeren besluttede i juni måned, på egen hånd, at sende en række opgaver, der normalt varetages af Aarhus Universitet, i udbud. Det drejer sig om ca. 400 millioner kroner og op mod 500 menneskers stillinger.
Det er mange penge, og det kan være helt afgørende for dette forskningsmiljø, om de mister disse penge. Aarhus Universitet har altså voldsomt meget på spil, siger hun.
Læs også
Hun understreger dog, at hendes kritik ikke retter sig imod Aarhus Universitet, men imod Miljø- og Fødevareministeriet:
- Det er ikke nogen rimelig situation at sætte Aarhus Universitet i. Hverken de, ministeren eller os andre har nogen gavn af, at der kan sås tvivl om uafhængigheden i et så afgørende politisk spørgsmål, siger hun.