Mikael Ishak: Det var skønt at score
Randers FC vandt over Sønderjyske i Superligaen
Med sin første scoring i denne sæson af Superligaen sikrede Randers FCs Mikael Ishak kronjyderne sejren over Sønderjyske i søndagens topkamp.
Hjemmeholdet sad på det meste af spillet, og de sønderjyske gæster rykkede endnu længere tilbage på banen, da holdet blev reduceret til 10 mand, fordi Adama Guira fik vist det røde kort.
- Det var skønt at score. Vi vidste, at Sønderjyske er et meget hårdtarbejdende hold. De fik en mand udvist og stod meget kompakt, og det var svært at få bolden igennem deres forsvar og midtbane, siger Mikael Ishak, der sendte bolden i mål i det 71. minut.
Sejr sender Randers FC på andenpladsen
- Jeg er meget glad for, at jeg får spilletid og tillid af Colin Todd (Randers FCs træner, red.), og det var skønt at kunne give noget tilbage til holdet og trænerne, som tror på mig, siger angriberen.
Med sejren napper Randers FC andenpladsen i Superligaen med 13 point efter syv kampe.
Du kan se interviewet med Mikael Ishak i videoen øverst på siden.