Midtdjurs på økonomisk kur
Midtdjurs Kommune skal spare 16 millioner kroner, og dropper blandt andet planerne om et nyt bibliotek
21. apr 2005, kl. 12:25
Mere end 30 dage gammel
Midtdjurs Kommune spænder livremmen ind. Kommunen er i økonomisk krise, og derfor skal der spares.
Byrådet besluttede i aftes helt at droppe byggeriet af et nyt bibliotek. Samtidig er renoveringerne af to lokale skoler blevet kraftigt reduceret.
I alt skal der spares 16 millioner kroner, hvis kommunen skal undgå at blive sat under administration.
Det store minus i Midtdjurs Kommunes regnskab skal være væk inden sammenlægningen med Ebeltoft, Rønde og Rosenholm.