Middelalderkirke skal også rumme handicappede

En kirke fra 1200-tallet bliver bygget om, så handicappede også kan få adgang til gudstjenester og nadver.

Menighedsrådet oplever ofte problemer med gangbesværede, der ikke kan komme ind i kirken eller op til kirkekoret.

- Vi står alle sammen med hjertet i halsen, når nogle af de ældre kirkegængere skal ned ad trappe en mørk januar-eftermiddag.

Det kan være nervepirrende at sende de ældre hjem efter gudstjenester, hvis man spørger Niels Povlsgaard, der er formand i Menighedsrådet for Hylke Kirke. Middelalderkirken fra 1200-tallet er nemlig hverken ældre- eller handikapvenlig.

Alle har ikke lige let ved at komme ind i dag. Og det vil bare være sådan en stor, stor glæde den dag, vi kan sige, at nu er Hylke Kirke virkelig for alle.

Birgit Secher, Hylke Kirke

- Vi synes, det er vigtigt, at der er adgang for alle til kirkerne, og det tager vi også helt bogstaveligt, siger Niels Povlsgaard. 

De oplever nemlig, at kirkegængerne har svært ved at bevæge sig rundt i i kirken - eller overhovedet komme indenfor.

Formand for Menighedsrådet, Niels Povlsgaard, fortæller, at særligt trappetrinnet op til kirkekoret volder besvær for kirkegængere.

- Hver eneste søndag ser vi faktisk nogen, der har det vanskeligt, og hvor vi gør det rigtig svært, for eksempel bare det lille trin, der er, når man skal op til nadver, det er rigtig højt for nogen og ikke mindst for en kørestol, siger Birgit Secher, der er næstformand i Menighedsrådet for Hylke Kirke til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Psykisk syg satte ild til kirke – stadig lang vej tilbage

Hylke Kirke for alle

Derfor er Menighedsrådet nu ved at få lavet en plan for, hvordan kirken bliver mere tilgængelig for dem, der sidder i kørestol. 

- Det er jo egentlig meget enkelt med den tekst, der hedder, at Hylke Kirke er for alle. Og alle har ikke lige let ved at komme ind i dag. Og det vil bare være sådan en stor, stor glæde den dag, vi kan sige, at nu er Hylke Kirke virkelig for alle, fortæller Birgit Secher.

Læs også Borgere forargede over rødt afspærringsbånd på gravsten

Én af dem, der især oplever problemerne ved den knap så kørestolsvenlig kirke, er Viggo Rasmussen, der sidder i kørestol. Der er nemlig nogle ting, man som kørestolsbruger bare må finde sig i, at man ikke kan.

- Der er givetvis mange ting, man må erkende, er uløselige barrierer, men det her er rent faktisk meget løseligt, så jeg synes, det er minimalt, hvad man skal lave af løsninger for at få det integreret, siger Viggo Rasmussen til TV2 ØSTJYLLAND.

I kirken har de dog allerede lavet hjemmebyggede forsøg med, hvordan de kan hjælpe kørestolsbrugere helt indenfor. En kørestolsrampe i træ, der udligner gennemgangen fra våbenhuset til selve kirkeskibet, som er det store rum, hvor kirkebænkene står i begge sider af rummet.

- Det er en midlertidig konstruktion, men den viser jo meget godt det, vi vil arbejde med i en permanent udgave.

Det er ikke bare sådan, at vi sætter os ned og siger, at nu gør vi det på en bestemt måde.

Niels Povlsgaard, Hylke Kirke

Det er dog lidt sværere for kirken at regne ud, hvordan det også kan blive muligt for gangbesværede og kørestolsbrugere at være en del af nadveren. Et stort trin adskiller nemlig kirkeskibet og koret, som er det område længst fremme i kirken.

Det er i landsbyen Hylke syd for Skanderborg, at man nu vil lave kirken mere handicapvenlig.

- Det her er et at de sværeste punkter i den her plan. Der er jo rigtig mange ting, man skal tage højde for. Både trappen op til prædikestolen og hvordan, man kan stå omkring døbefonten, siger han. 

Hjælp fra Nationalmuseet

Ud over hovedpinerne over at regne ud, hvordan menighedsrådet rent praktisk skal løse problemerne med høje trappetrin og smalle steder, så er der også en anden udfordring. Kirken er nemlig en gammel middelalderkirke fra 1200-tallet, så Menighedsrådet har fået kærkommen hjælp fra Nationalmuseet.

- Vi er jo ikke fagfolk i forhold til det her med arkæologi og historie, så derfor er det rigtig vigtigt, at vi har en løbende dialog med Nationalmuseets folk. Så det er ikke bare sådan, at vi sætter os ned og siger, at nu gør vi det på en bestemt måde, fortæller Niels Povlsgaard.

01:45

VIDEO: På Hammel Kirkegård blev der i februar sat rødt afspærringsbånd op som en ekstra sikkerhed, men det forargede en del borgere i området.

Luk video

Der gælder nemlig om at bevare kulturarv og historie, når man vil pille ved gamle bygninger, som kirken i Hylke.

- Den store opgave med middelalderkirker og tilgængelighed er, at man skal kunne komme ind på en værdig måde. Så det ikke er lavet for specielle mennesker, men for alle. Samtidig skal du sørge for, at arkitekturen ikke lider under den, så vi kan beskytte vores kulturarv, siger landskabsarkitekt Torben Schønherr til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Tyveri fra gravsted fem gange: - Forstår ikke folk kan synke så lavt

Særligt tanken med, at kirken og de nye forbedringer laves til alle, er ifølge landskabsarkitekten vigtig. 

- Det skal være sådan, at når vi er færdige, så skal man ikke kunne se, at der er gjort noget. Så det ser helt naturligt ud, siger han.

02:09

VIDEO: Her kan du se indslaget fra Hylke Kirke, hvor Menighedsrådet viser, hvad de vil have lavet om.

Luk video