Midaldrende mand krænkede 13-årig pige
50-årig førtidspensionist fra Hørning er blevet dømt for blufærdighedskrænkelse mod en 13-årig pige.
9. okt 2008, kl. 11:49
Mere end 30 dage gammel
En 50-årig mandlig førtidspensionist fra Hørning blev onsdag idømt 10 dages betinget fængsel og 30 timers samfundstjeneste for blufærdighedskrænkelse mod en 13-årig pige.
Ifølge Horsens Folkeblad var pigen ansat til at udføre havearbejde hos den 50-årige mand.
Anklageren påstod, at den 50-årige sendte adskillige sms-beskeder med seksuelt indhold til pigen, og ved mindst én lejlighed forsøgte han at kysse hende.
Manden erkendte at have sendt beskederne, men nægtede at have rørt eller forsøgt at kysse pigen.