Midaldrende bilist bragede ind i husmur
Den 55-årige mand fik et ildebefindende bag rattet, hvorefter han påkørte 18-årig pige og en husmur i det nordlige Silkeborg.
Den 55-årige mand kom mandag eftermiddag kørende ad Borgergade, da han mistede herredømmet over sin bil.
Bilen påkørte i første omgang en midterhelle ved Guldbergsgade, hvorefter den fortsatte videre ind i en bygning på adressen Borgergade 30.
Ifølge Midt- og Vestjyllands Politi blev en 18-årig pige ramt af bilen, inden den kørte ind i husmuren. Både den 55-årige bilist og den 18-årige pige blev kørt til behandling på sygehuset i Silkeborg. Ingen af dem kom dog alvorligt til skade.
Politiet ved endnu ikke, hvad der var årsag til, at manden besvimede bag rattet.
Her skete uheldet:
http://maps.google.dk/maps?f=q&source=embed&hl=da&geocode=&q=borgergade+30+silkeborg&sll=56.197729,9.567979&sspn=0.017787,0.055661&ie=UTF8&t=h&ll=56.177357,9.553084&spn=0.013759,0.043945&z=14" style="color:#0000FF;text-align:left">Vis stort kort