Micke Næsby forlader Århus GF

Bagspilleren Micke Næsby forlader håndboldklubben Århus GF før tid.

Den hårdtskydende bagspiller Micke Næsby har spillet sin sidste kamp for håndboldklubben Århus GF.

Han havde godt nok endnu et år tilbage af sin kontrakt, men parterne har i fællesskab besluttet at ophæve samarbejdet før tid.

- Kontraktophævelsen er udelukkende begrundet i det faktum, at Århus GF ikke vil kunne tilbyde Micke Næsby den spilletid i den kommende sæson på højre back, der er nødvendig for at få fuld udnyttelse af Micke Næsbys ressourcer, skriver klubben i en pressemeddelelse.

Micke Næsby blev i sæsonen 2003-04 topscorer i Håndboldligaen, da han spillede for Fredericia.

Efter den sæson gik turen til spansk håndbold, hvor han spillede for både Algeciras og Cangas, inden han for et år knap et år siden startede i Århus GF. /ritzau/