Michelin-restaurant: Anerkendelse medfører høje krav og hårdt arbejde

Selvom anerkendelsen som Michelinrestaurant er stor, er det også hårdt arbejde at leve op til de høje krav i tiden efter prisuddelingen.

02:16

Billede: Medejer og restaurantchef Christian Neve viser restaurantens Michelin-stjerne frem.

I dag uddeles Michelin-stjernen - den ultimative anerkendelse inden for gastronomiens verden.

Selvom anerkendelsen er stor og skaber en masse kunder, ligger der også et kæmpe stykke arbejde i tiden efter uddelingen. Det har den aarhusianske Restaurant Domestic oplevet.

På 12 minutter gik vores hjemmeside ned, fordi der var så mange besøgende. På selve dagen modtog vi 1000 bookninger og fordoblede vores omsætning.

Christian Neve, medejer og restaurantchef, Restaurant Domestic

- Fra vi fik stjernen, havde vi fuldt hus hver dag i syv måneder. Vi har set et lille dyk efterfølgende, for nu har vi ikke nyhedsværdien mere. Vi er stadig et sted, hvor vi har det godt, men det er ikke nogen guldrandet forretning, fortæller Christian Neve, medejer og restaurantchef, Restaurant Domestic.  

Læs også Michelinuddeling kan blive party i provinsen

Høje krav fra besøgende

De fleste restauranter oplever en stigning i omsætningen, specielt i starten, men at have en michelin-stjerne og beholde den er samtidigt dyrt.

Der er ingen tvivl om, at folk har høje krav til os.

Christian Neve, medejer og restaurantchef, Restaurant Domestic

-  Det er dyrt på den måde, at vi bruger mange penge på dygtige medarbejdere, som vi er vanvittigt glade for. Der er ingen tvivl om, at folk har høje krav til os. Folk forventer, at hvis de besøger os om to år, at de så får noget helt andet, end hvis de kom i morgen, fortæller Christian Neve. 

Restaurant Domistic åbnede i 2015 og ligger i Mejlgade i Aarhus.

Men for teamet bag restauranten handler det ikke udelukkende om at tjene kassen.

-  Jeg tror helt sikkert, at man kan tjene flere penge end det, vi gør. Men for os er det en drengedrøm at drive den restaurant, vi gør. Vi har formået at skabe en gourmetrestaurant, der har en michelinstjerne, som stadig har overskud.

Det var en vanvittig følelse. Det var en drengedrøm og en drøm for virksomheden. En stjerne for en restaurant som os er det vildeste at opnå.

Christian Neve, medejer og restaurantchef, Restaurant Domestic

En kæmpe cadeau

Med sommerfugle i maven var det en kæmpe cadeau for Domestic at modtage den prestigefulde pris i to år i streg, både i 2017 og 2018.

Læs også Langsomt voksende gourmetgrise er populære

- Det var en vanvittig følelse. Det var en drengedrøm og en drøm for virksomheden. En stjerne for en restaurant som os er det vildeste at opnå.

Succesen kunne også tydeligt mærkes på restaurantens besøgstal allerede på samme dag for prisuddelingen.

Restauranten modtog en Michelin-stjerne i 2017 og 2018.

- Vi fik den på et tidspunkt, hvor vi ikke var særlig kendte, og så betød det rigtig meget. På 12 minutter gik vores hjemmeside ned, fordi der var så mange besøgende. På selve dagen modtog vi 1000 bookninger og fordoblede vores omsætning, fortæller Christian Neve.

Restauranten modtog sin første Michelin-stjerne i 2017, hvor de endte med meget grønne tal og et overskud på 700.000 kroner.

Uden at vide det med sikkerhed, anslår Restaurant Domestic selv, at overskuddet for sidste år ligger et sted mellem 50.000 og 100.000 kroner.