Michael V. Knudsen til BSV
Gensidig glæde over kontrakten
Bjerringbro-Silkeborg har hentet Flensburg-Handewitt- og landsholdsspilleren Michael V. Knudsen til klubben. Det blev præsenteret på en pressekonference i dag.
Michael V. Knudsen har skrevet under på en treårig kontrakt, og glæder sig til at spille i den danske liga:
- Jeg er rigtig glad for at være hernede i Tyskland, og det har været svært at tage skridtet tilbage til Danmark, men jeg har altid gerne ville slutte min karriere i Danmark, fortæller han i en pressemeddelelse.
Og glæden var gensidig. Team-manager i Bjerringbro-Silkeborg, Carsten Albrektsen siger:
- I Michael får vi en af de allerbedste stregspillere i verden, når han spiller bedst, og så får vi en meget dedikeret spiller, som spiller med en stor fightervilje og en vilje til at ville vinde hver gang. Michael giver altid alt, hvad han har, for sit hold.
Se mere i videoen øverst.