Vild med valg: Michael har fået tatoveret sin yndlingskandidat

Tatovør og byrådsmedlem Michael Vejlstrup bakker så meget op om sin partikollega Jens Meilvang, at han har fået tatoveret hans navn på underarmen.

00:19

VIDEO: Tatovør og byrådsmedlem Michael Vejlstrup har fået en tatovering til ære for folketingskandidat Jens Meilvang.

Der er fyldt med balloner, valgfoldere og andet merchandise i bybilledet i disse dage, så vi alle bliver mindet om det forestående folketingsvalg.

Men det er de færreste, der kan bryste sig af at have et evigt minde om dette års folketingsvalg.

Læs også Kom gratis med bus til fest - og leg "Jeg Har Aldrig" med politikerne

Det har Michael Vejlstrup fået. Han er til daglig tatovør og byrådsmedlem for Liberal Alliance i Norddjurs Kommune.

I anledning af dette års folketingsvalg har han valgt at hylde sin partikollega i byrådet og nu folketingskandidat, Jens Mejlvang, med en tatovering på underarmen.

Det røde kryds skal indikere, at man skal sætte kryds ved Jens Mejlvang.

- Vi har en stående joke med, at vi burde få en venindetatovering, siger Michael Vejlstrup til TV2 ØSTJYLLAND.

På tatoveringen står der ’Mejlvang’ med et rødt kryds foran. 

Læs også Aarhusiansk ægtepar har over 600 valgplakater i garagen

Selvom Michael Vejlstrup nu har et varigt minde, er det endnu uvist, om Jens Meilvang skal have tatoveret Michael Vejlstrups navn.

- Jens har nok ment det mere i sjov, end jeg har. Så jeg tog jo fusen på ham ved at gå all in, siger han.