Mette gik i 1.g da hun fik kræft: Trods kemo kom hun til gymnasiefest

Når man får cancer, er man ikke bare patient, men også menneske. Det kender de vigtigheden af på Aarhus Universitets Hospital og det mærkede Mette, da hun blev ramt af kræft som 16-årig.

02:03

VIDEO: For Mette Licht betød det alt, at venner og veninder inkluderede hende så meget som muligt i gymnasielivet, selv om hun var meget væk og på sygehuset med sin kræftsygdom. I dag er hun kræftfri.

Det meste af 1.g gik for Mette Licht med operationer og kemobehandlinger. Som 15-årig fik hun pludselig meget ondt i benet. Lægerne troede det var vokseværk, men som 16-årig fik hun diagnosen: En ondartet og sjælden for knoglekræft. 

- Det er var rigtig voldsomt at få diagnosen. Min far sagde det til mig. Kræft var sådan noget som gamle mennesker får og jeg tænkte, at det jo er sådan noget, man dør af, fortæller hun til TV2 ØSTJYLLAND. 

Læs også Silas Holst danser med demente: Min far har alzheimers

Fra det ene øjeblik til det næste, gik Mette Licht fra at være en helt almindelig 16-årig pige til at være ung kræftpatient. Derfor var det ekstremt vigtigt for hende, at hverdagen der mest var fuld af hospitalsbesøg og kemobehandlinger, også fik noget normalitet.

Mette Licht uden hår, øjenbryn og øjenvipper. Hendes bror mente, hun lignede en mellemting mellem en fisk og Gollum fra Ringenes Herre. Selv følte hun sig meget unormal og forsøgte at gemme sig bag en paryk. 

Rektor på sygehuset

Dét er de fuldt bevidste om, på Aarhus Universitets Hospital og dét nød Mette Licht godt af, da hun stod midt i sit kræftforløb. 

For allerede tidligt i hendes behandling indkaldte hospitalet hendes venner, veninder, lærere, familien og sågar rektor på hendes gymnasiet til et såkaldt netværksmøde, hvor læger og sygeplejersker orienterede om Mettes sygdom og fortalte, hvordan netværket kunne hjælpe hende. 

Læs også Sæbe – hvad er det? Unge sløser med rengøringen

Netværksmøderne tilbydes til unge der rammes af cancer. 

- Én ting er, at de har fået en sygdom, men de er først og fremmest unge, forklarer Pia Riis Rossen, der er ungekoordinator på Kræftafdelingen ved Aarhus Universitetshospital. 

- På hospitalet ved vi, hvor lange kræftforløb kan være - ikke mindst for unge mennesker. Derfor har vi mulighed for at samle de unges netværk her, så de kan møde lægen, der ved alt om sygdommen og sygeplejerskerne, der ved alt om forløbet og give en samlet information til alle de mennesker, der betyder noget for den unge.  

Følte sig inkluderet

For Mette Licht fik netværksmødet den betydning, at hendes venner og veninder vidste præcis, hvor vigtigt det var at involvere hende så meget som muligt i dagligdagen i 1. G. 

Hun fik en del af benet opereret ud og erstattet med en metalprotese under huden og kunne derfor i en periode ikke gå selv. Heldigvis støttede netværket op om at Mette kunne være med i det sociale gymnasieliv, så meget som muligt. 

Læs også Syge kvinder får gave: Gratis ferie i sommerhus med familien

- Netværket gjorde det muligt for mig hele tiden at være med. Jeg skulle være med på nogle andre præmisser, men fordi de gerne ville bære mig fysisk, køre min kørestol, bære min taske og støtte mig mentalt, så blev det muligt, at jeg var én af dem. Det betød, at jeg følte mig inkluderet i stedet for ekskluderet, husker hun. 

I dag er Mette Licht kræftfri. 

Venner gav energi

Netværket af venner betød for Mette Licht, at hun gennem samværet med dem samlede energi til at fortsætte kampen med kræftsygdommen.

- Når mine venner og veninder var der og vi tog til gymnasiefest eller prøvede at gå på cafe, så følte jeg mig en lille smule mere normal. Så følte jeg, jeg fik lidt almindelig energi og den energi brugte jeg, når jeg skulle på sygehuset og have kemo og blev skåret væk fra alt det, der burde være mit liv.

Læs også 21 syriske flygtninge i arbejde på rekordtid: - Det er fantastisk

Mette Licht var én af de første, der fik tilbudt kræftforløbet for unge med et netværksmøde, og generelt er det noget Aarhus Universitetshospital har rigtig gode erfaringer med. 

De begyndte at indbyde systematisk til de såkaldte netværksmøder omkring årtusindskiftet og har gjort det siden med stor succes. 

Det såkaldte 'frirum'  på Aarhus Universitetshospital ligner slet ikke et lokale på et hospital. Men det er det. Den hyggelige indretning skal give de unge kræftpatienter en følelse af normalitet i en hverdag præget af kemoterapi, operationer og hvide kitler. 

Har lavet et specielt rum

I nyere tid har hospitalet også arbejdet på at give de unge kræftpatienter en følelse af normalitet, når de er indlagt i længere kræftforløb. 

Derfor er der på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital blevet indrettet et særligt rum, som på ingen måde ligner et hospital. Her er bløde møbler, en hængekøje og hyggebelysning, så det mere minder om en stue i et moderne hjem. 

Læs også Psykiatrien får et løft på flere millioner kroner: - Det er godt, men ikke godt nok

- Det skal signalere alt muligt andet end hospital, siger Pia Riis Olsen, ungekoordinator på kræftafdelingen på Aarhus Universitetshospital.

- Det her er en mulighed for at skabe et netværk med andre unge, hvor man ikke behøver forklare en masse, og hvor de stadig kan få lov til at være unge. Det er jo det, det handler om, tilføjer hun.

Maria Svendsen og Sofie Bjerregaard har begge tidligere haft kræft. 

Ud af sygdomsklima

Og rummet har en stor betydning, lyder det fra to unge kvinder, der begge har været ramt af kræft.

-  Det er hyggeligt og afslappende. Det der med, at man kan komme ned og slappe af uden at være den unge med kræft hele tiden, siger Sofie Bjerregaard fra Randers, der har været med til at indrette rummet.

- Det har betydet enormt meget at komme ud af det der sygdomsklima og møde nogle, der er mere lig en selv, så det har været godt at have det her rum at benytte sig af, siger Maria Svendsen fra Kjellerup og hendes mor bakker hende op.

Læs også Politikere vil hjælpe diabetikere ud af stikke-helvede

- De kan tage nogle snakke herinde, som vi ikke kan tage derhjemme rundt om spisebordet. Og hun er glad, når hun kommer hjem – selv da hun fik kemo. Vi kan en helt masse andre ting, men vi kan ikke det her, siger Tanja Mikkelsen.