Metallica kommer til Århus

Rockgruppe Metallica spiller på Vestereng i Århus 13. juli, i stedet for på Roskilde Festivalen.

Rygterne om at Metallica skulle åbne årets Roskilde Festival har svirret længe. Men ifølge bandets hjemmeside kommer bandet i stedet til Århus 13. juli. Det skriver stiften.dk.

Trommeslager Lars Ulrich har i forbindelse med bandets forestående "Sick of the Studio" turné nævnt, at Metallica ville lægge vejen forbi Danmark.

Det har de fleste tolket som en stensikker optræden på Orange Scene i Roskilde.

På Metallica.com kan man dog læse, at metalrockerne har tænkt sig at indtage Vestereng i Århus, der normalt lægger plæne til Grøn Koncert, skriver stiften.dk.