Mere regionalt tv til østjyderne

TV 2 | ØSTJYLLAND sender i fremtiden en times ekstra tv i den bedste sendetid.

Fra 2009 får østjyderne adgang til endnu mere regionalt tv. Det fremgår af den nye medieaftale, der tirsdag blev indgået af samtlige partier i Folketinget bortset fra Enhedslisten.

Medieaftalen omfatter blandt andet en ny digital tv-kanal, der hver dag mellem klokken 20 og 21 sender tv fra de regionale TV 2-stationer. Kanalen vil på andre tidspunkter huse lokale græsrods tv-stationer.

- TV 2's regioner har i årevis ønsket at få en tv-kanal, og nu får de da en time om dagen. Det er en start, og det skulle und- re mig meget, hvis de ikke allerede indenfor de kommende fire år får lov til at udvide deres sendetid, vurderer den århusianske medieforsker Frands Mortensen ifølge Ritzaus Bureau.

Du kan læse ned nye medieaftale ved at

klikke - <A href="http://www.tv2oj.dk/admin/nyheder/Upload/Dokumenter/medieaftale.pdf" target=_blank><STRONG>her!</STRONG></A> <EM>(PDF-dokument. Kræver Acrobat </EM><EM>Reader)</EM>