Mere østjysk muld omlægges til økologi: Det kan betale sig

Flere hektar østjysk muld bliver mere end nogensinde omlagt til økologi

Der er flere forbrugere, der efterspørger økologiske madvarer, og derfor kan det for landmændene betale sig at omlægge produktionen.

Flere hektarer østjysk muld end nogensinde bliver lagt om til økologi. 

I alt har 1029 landmænd i april søgt om støtte til omlægning af knap 36.700 hektar jord på landsplan. Deraf er 6.300 hektar placeret i Østjylland. Det viser tal fra Miljø- og Fødevareministeriet.

Den østjyske kommune, hvor flest hektar står til at blive omlagt, er også en af regionens mindste kommuner geografisk - nemlig Odder Kommune. Her er der søgt om at omlægge i alt 1125 hektar landbrugsjord til økologi.

I hælene følger Aarhus Kommune med 1054 hektar og Randers med 1021 hektar.

På kortet kan man se, hvor mange hektar land, der står til at blive omlagt til økologi i 2018.

Det kan betale sig

Når landmændene vælger at lægge om, så er det oftest på grund af kroner og ører og ikke nødvendigvis for tage et hensyn til miljøet.

Der er flere forbrugere, der efterspørger økologiske madvarer, og derfor kan det for landmændene betale sig at give efter for den efterspørgsel.

Der med andre ord tale om markedsdrevet omlægning ifølge videnscenteret SEGES under Landbrug og Fødevarer. 

01:58

VIDEO: Per Molbech fra Ørum overvejer at drive et økologisk landbrug i fremtiden. Ikke af hensyn til miljøet, men på grund af efterspørgslen.

Luk video

- Der er flere forbrugere, der vil have varen, og så har vi landmænd, som siger ’ok, vi skal matche, hvad forbrugerne vil have. Vi følger trop, vi lægger om,’ siger Kirsten Holst, der er økologichef hos SEGES.

En af de konventionelle landmænd, der overvejer at omlægge til økologi, er Per Molbech fra Ørum, der leverer mælk og kvæg.

- Jeg har noget, som jeg synes fungerer godt nu. Men det skal jeg også have i fremtiden. Det er derfor, jeg følger lidt med i, hvad det er forbrugeren efterspørger. Hvis efterspørgslen bliver øget, så har vi jo flere, der skal omlægge, siger Per Molbech.

Økologi

Inden for økologien sætter man høje krav til dyrevelfærd og bæredygtighed, som fx beskyttelse af grundvand og næringsstoffer samt sikring af giftfri og frugtbar jord på lang sigt. 

Men Miljø- og Fødevarestyrelsen anbefaler også, at man spiser mindre kød og undgår madspil, hvis man ønsker at tage vare på miljøet som forbruger.

Kilde: Miljø- og Fødevarestyrelsen. 

Han producerer både mælk og kvæg, og hvis han skal omlægge til økologi, skal køerne på græs. Men Per Molbechs areal til afgræsning til er ikke stort nok til økologi, plus der er nogle andre tekniske ting, der forhindrer omlægningen lige nu.

Men det er ikke kvaler over miljøet, der får Per Molbech til at overveje et økologisk landbrug.

- Det konventionelle landbrug vil jeg til enhver tid mene, der ikke er noget miljøgriseri i, for vi gør det jo efter noget politisk bestemt, siger Per Molbech. 

Selvom der bliver flere landmænd, der lægger om til økologi, vil prisen for økologiske varer ikke nødvendigvis blive lavere.

Prisen bliver den samme

Forbrugerne skal nødvendigvis ikke forvente meget billigere økologiske produkter, selvom flere landmænd i fremtiden leverer økologiske råvarer, lyder det fra SEGES.

- Det kan være, det bliver en smule billigere, volumen kommer op, så bliver der lidt mindre spild, der bliver lidt flere fordelingsomkostninger. Men det ændrer ikke på, det er dyre at lave den økologiske råvare, den økologiske råvare betyder også dyrere produkter, siger Kirsten Holst

- Det er derfor, vi har det godt med, at det er dig, der træffer valget. Når du har truffet det valg, så betyder det også, at det valgt koster dig noget mere, siger Kirstin Holst

02:46

VIDEO: Flere danske landmænd end nogensinde omlægger til økologisk landbrug - og det betyder samtidig også endnu flere økologiske varer på hylderne i supermarket, når du handler. Men det bliver nødvendigvis ikke billigere.

Luk video

Giver et mindre udbytte

Hos interesseorganisationen Bæredygtigt Landbrug er man skeptisk over for omlægningen til økologi.

- Det er følelser. Hvis man skulle bruge fornuft, så ville man være mere skeptisk over for økologi på grund af et mindre udbytte. Det er derfor ødelæggende for naturarealer, siger Poul Vejby-Sørensen, der agronom fra Bæredygtigt Landbrug. 

At omlægge til økologi betyder også, at det bliver sværere at få samme udbytte af eksempelvis afgrøder. Der skal bruges mere land, og det er ikke hensigtsmæssigt for miljøet, lyder det fra Bæredygtigt Landbrug.

Et af argumenterne mod økologi er, at økologiske afgrøder giver et mindre udbytte – hvilket betyder, at der skal bruges mere plads – flere hektarer land – for at dyrke. Hvilket ifølge Poul Vejby-Sørensen ikke er bæredygtigt.

- Vi har jo en jordklode af en bestemt størrelse, og hvis man skal bruge større arealer til fødevareproduktion, så skal der være mindre til overs til andre ting. Hvis man ser på det, så er moderne, konventionelt og vidensbaseret landbrug stærkere på miljøområdet. Det skader ikke meget. Der er ikke så stor udledning fra det, som der er fra økologisk, lyder det fra Poul Vejby-Sørensen. 

02:01

VIDEO: Bæredygtigt Landbrug er skeptiske over for økologi, og mener ikke, at økologiske landbrug gavner miljøet.

Luk video