Mere narko blandt unge
Brugen af ecstasy, kokain og amfetamin er blevet mere udbredt blandt østjyske unge, mener eksperter.
De euforiserende stoffer har for alvor gjort deres indtog blandt unge i Østjylland, og både politiet, SSP-konsulenter og forældre har svært ved at stille noget op. Det skriver Århus Stiftstidende.
Eksperter bekræfter, at narkoen er blevet langt mere tilgængelig på landet, og at flere og flere unge kaster sig ud i at prøve ecstasy, kokain og amfetamin.
- De senere år har vi registreret en stigende tendens til, at narkoen er blevet mere udbredt, og forbruget har bidt sig fast på et højt niveau, vurderer psykolog Morten Sophus Clausen fra Ungdomscenter Midtjylland, som blandt andet står for behandling af unge misbrugere.
Han får opbakning af ungdomskonsulent Nick Brøste fra Syddjurs Kommune, som har målgruppen helt tæt på livet.
- Vi kæmper i øjeblikket med, at det i de unges øjne er blevet legalt at tage stoffer. Man bliver ikke anset som narkoman, fordi man tager kokain eller amfetamin i weekenderne, siger han til Århus Stiftstidende.
Læs også dagens anden nyhed om emnet:
Østjyder" target="_blank">http://www.tv2oj.dk/nyhe_nyhed_s.asp?newsID=16850">Østjyder straffes hårdt for narko