Mere grøn energi i Randers
Kommune giver grønt lys til solceller
Selvom Randers Kommune i forvejen er kendt om en af landets grønneste kommuner, så hviler de ikke på laurbærrene. Torsdag aften gav kommunens Miljø- og Teknikudvalg foreløbig godkendelse til, at der næste år kan blive oprettet seks store solcelleanlæg i kommunen.
- Det er et spændende projekt, som kan sikre, at vi får mere vedvarende energi til gavn for danske forbrugere. Der er den store fordel ved solenergi i forhold til vindmøller, at energien produceres om dagen, når vi har mest brug for den, fortæller formand for Miljø- og Teknikudvalget, Frank Nørgaard i en pressemeddelelse.
Det er virksomheden Solenergi Danmark, der har ansøgt Randers Kommune om at omdanne 247 hektar i Dalbyover, Havndal, Gimming, Mejlby, Rejstrup og Ilshøj til 6 store solcelleanlæg med en kapacitet på 88.700 Megawatt timer. Strøm der er nok til godt 20.000 husstande.
Kommunen indtog sidste år en førsteplads, som den kommune i Danmark, med lavest CO2-udslip pr. indbygger. Men kommunen har samtidig en ambition om at kunne benytte sig af 75% vedvarende energi i 2030. Her kan de nye anlæg spille en væsentlig rolle.
- Vi står ikke alene med en udfordring i forhold til klimaet, men også med den kendsgerning, at der bliver stadig færre fossile råstoffer til fremtidens energiproduktion. Projektet har derudover den sidegevinst, at det kan være med til at skabe flere lokale arbejdspladser, fortæller Frank Nørgaard.
Kommunen har i forbindelse med placeringen af anlæggene modtaget 13 bemærkninger fra bekymrede borger i de byer, hvor anlæggene skal ligge. Men er der taget højde for.
- Når vi giver tilladelse til sådanne anlæg er det vigtigt at tænke på de gener, det kan føre med sig for både naboer og andre, som færdes i det åbne land. Nu fortsætter forvaltningen med at undersøge mulighederne, siger udvalgsformanden.
Anlægget bliver sandsynligvis det eneste af slagsen i Randers Kommune. Nye afregningsregler gør nemlig, at jordbaserede solcelle anlæg ikke er lige så rentabalt, som tidligere. Derfor forventer kommunen ikke flere ansøgninger i den kommende tid.