Mentorordning i Randers hjælper arbejdsløse i job

Lokale erhvervsfolk er gået sammen om at bruge deres kontakter til at støtte de svageste

Det kan være svært at finde sig et arbejde, især hvis arbejdsløsheden har stået på i en længere periode. Men nu har en gruppe stærke og initiativrige erhvervsfolk i Randers sat sig for at hjælpe dem uden job. Det gør de i "Projekt mod nye mål".

En af 12 ledige, som er med i projektet, er Vicky Olesen. Et af tilbuddene fra erhvervsfolkene er muligheden for at få taget professionelle fotos til ansøgningerne, og det fik Vicky og de andre så taget i dag.

12,6 millioner kroner til at løfte ledige

- Det er fantastisk, at folk har gidet bruge tid på det og give os muligheden for at få hjælp til at komme i job, siger Vicky Olesen.

Tager socialt ansvar

For folkene bag er der flere grunde til at hjælpe.

- Der er mange døre, de arbejdsløse skal åbne for at komme til den rigtige. Nu tager vi dem lidt i hånden. Det handler også om et socialt ansvar, hvor vi bruger noget af vores fritid på at få det til at hænge sammen, forklarer initiativtager Peter Nissen.

Han og de øvrige erhvervsfolk er mentor for hver deres ledig, som de følger tæt og forsøger at hjælpe bedst mulig.

Ledigheden fortsætter med at falde

- Flere er dem er kommet i job, så vi kan altså se, at det her virker, lyder det fra Peter Nissen.

Du kan se et indslag om projektet øverst i artiklen. Her kan du også møde førtidspensionisten Jeanette Larsen, som er blevet hjulpet i job.

Arriva Skjern Aarhus tog

Arriva ramt af to fejl på én gang - kostede stribevis af aflysninger

jul Randers Storcenter julen julehandel julemand julemanden

Færre kunder og ensretning af butikker: Hvad betyder de nye restriktioner for din julehandel?

kløvedal

playKløvedals ejendom solgt med klækkelig rabat

Kildemosen

Tragedie på plejecenter: Tre ud af otte beboere er døde - flere er isoleret

Marcel Meijer

Tre døde på plejecenter: Min sværeste dag som borgmester

Vejdirektoratet onsdag morgen

Morgentrafikken: En times forlænget rejsetid på E45