Melorme er sagen

Østjyske attraktioner har succes med at give gæsterne anderledes oplevelser

03:26

1 af 2

De østjyske attraktioner har klaret sig godt i kampen om gæsterne i vinterferien.

Attraktionerne mener selv, at den væsentligste årsag til, at de har været i stand til at konkurrere om gæsterne er, at de har indset, at de konstant skal finde på nye oplevelser.

I Kattegatcentret har det eksempelvis betydet, at man med stor succes har arrangeret vinterbadning hele ugen.

Gæsterne vil nemlig ikke længere nøjes med at være passive og bare kigge på udstillingerne.

I Randers Regnskov har adskillige gæster blandt andet fået lov til at spise melorme - og selvom det lyder skørt, så er det noget gæsterne kan lide.

- Det er grænseoverskridende, og noget man ikke lige prøver hver dag, siger direktør i Randers Regnskov Henrik Herold til TV 2 | ØSTJYLLAND.

TV 2 | ØSTJYLLAND har foretaget en rundspørge blandt nogle af regionens mest kendte attraktioner, der viser, at attraktionerne har klaret sig mindst lige så godt som sidste år.

Kattegatcentret i Grenaa har haft 3.716 gæster, hvilket er på niveau med sidste år.

Randers Regnskov havde 8.786, hvilket også på niveau med sidste år.

Den Gamle By i Aarhus havde 8000 gæster. Det er 1000 flere end sidste vinter.

Museum Jorn i Silkeborg havde 1.101 besøgende i vinterferien. Det er dobbelt så mange som sidste vinter.

Se reportager fra Randers Regnskov og Kattegatcentret i videoen øverst i artiklen.