Melanie vrikkede sig til fjerdeplads ved DM i twerking

Aarhusianer med til DM i twerking

02:47

Video: Thomas Markussen

Der blev rystet og vrikket med bagdelene, da der i aftes blev afholdt DM i dansedisciplinen twerking i Aarhus.

Aarhusianske Melanie Greffel deltog i kampen om at blive den første danmarksmester i disciplinen i går.

Men på trods af intensiv træning siden september, så lykkedes det hende ikke at nå helt til tops ved gårsdagens konkurrence.

Læs også Twerking skal gøre kvinder klogere på deres krop

Ti deltagere var mødt op, og seks af dem gik videre til runde to - heriblandt Melanie Greffel. Det lykkedes hende dog ikke at nå helt til finalen, og hun måtte "nøjes" med en fjerdeplads i årets DM.

Vinderen blev 19-årige "MILOU" med det borgerlige navn Mie Louise Nielsen fra København.

Se eller gense Melanie Greffels evner til at ryste med ballerne i videoen øverst i artiklen.