Meep meep... kom hurtigere gennem Strøget
Lysregulering på Strøget i Aarhus har fået nye systemer, så fodgængere slipper for ventetid
Det er blevet hurtigere at være fodgænger på Strøget i Aarhus.
Aarhus Kommune har nemlig udstyret lysreguleringen, hvor Østergade krydser Søndergade med nye systemer til gavn for fodgængere.
Læs også
- Fodgængere får førsteprioritet forstået på den måde, at der som hovedregel vil være grønt for fodgængere, med mindre der er busser, biler eller cykler, der skal krydse strøget, siger Michael Bloksgaard, projektleder i Center for Byens Anvendelse i en pressemeddelelse.
Læs også
Indtil nu har alle de tre lyskryds mellem Banegårdspladsen og Clements Bro været tidsstyrede. Det betyder, at de er programmerede til at følge et bestemt tidsinterval uanset, om der er biler og mange fodgængere eller omvendt.
Krydset Søndergade/Østergade skal bruges til at få erfaring med den nye teknologi. Det forventes, at de sidste to kryds på Strøget udstyres med lignende løsninger i 2018.
Nederst kan du se, hvordan det så ud, da der blev tændt 500.000 lys på Strøget i Aarhus.