Medom: Vi kan få flere i beskæftigelse
Aarhus Kommune kan godt komme ned på Skanderborg Kommunes ledighedsprocent, mener rådmand Thomas Medom (SF)
I Skanderborg Kommune er ledighedsprocenten kun knap over de to, mens den i Aarhus Kommune er over fire.
Rådmand for Sociale forhold og Beskæftigelse Thomas Medom (SF) mener, at Aarhus godt kan komme ned på Skanderborg Kommunes niveau.
Det kan vi, men der er også nogle udfordringer, siger han til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Her peger han på, at beskæftigelsesbilledet i Aarhus er yderst nuanceret, og at det faktisk er akademikerne, der har problemer.
- Der er en kæmpe vækst i Aarhus, og der bliver skabt en masse job, men der er nogle, der ikke er ligeså meget med på toget, som andre. Der er unge akademikere, der går meget ledige. Dem er jeg dog ikke helt så bekymrede for, siger Thomas Medom og nævner, at de ofte er korttidsledige.
Beskæftigelsen buldrer frem i Skanderborg
- Unge med erhvervsuddannelser er det, vi mangler. Virksomheder mangler kvalificeret arbejdskraft, men vi har svært ved at få de unge til at søge ind på erhvervsskolerne, siger Thomas Medom.
Se hele interviewet i videoen øverst i artiklen.