Medom om lufthavn: Håbløst at man forlænger processen
Der er stor uenighed i Aarhus Byråd om eventuel ny lufthavn i Thomasminde
Skal Aarhus have en ny lufthavn? Det har været diskuteret længe, og i dag meldte transportministeren ud, at Aarhus Kommune skal forhøre sig ved EU i forhold til, om kommunen kan støtte lufthavnen økonomisk.
Og det er lige præcis, hvad borgmester i Aarhus Jacob Bundsgaard (S) nu vil gøre. Det er dog ikke noget, der vækker begejstring hos rådmand Thomas Medom (SF).
SE OGSÅ: Bundsgaard: Fair at EU skal på banen om ny lufthavn
- Jamen, jeg synes jo, at det er helt håbløst, at man nu forlænger processen yderligere og håber, at EU kan tage den beslutning, som EU bare skal tage. Den her lufthavn skal ikke flyttes. Vi har en lufthavn i Tirstrup, og hold nu fast i den lufthavn, siger Aarhus-rådmanden.
Jacob Bundsgaard har meldt ud, at han håber, at EU kan få afklaret spørgsmålet om lufthavnen i Aarhus, inden sommerferieen begynder i august. Men det mener Thomas Medom ikke er realistisk.
SE OGSÅ: Ingen afklaring på ny lufthavn på byrådsmøde
- Det her håb om, at EU bare lige får klaret det her inden sommerferien, det er jo naivt. Selvfølgelig skal EU bruge længere tid på så stor og kompleks en sag. Aarhus Kommune har foreløbig brugt, jeg ved ikke hvor mange år, så klarer de det jo ikke på nogle få uger. Jeg tør ikke give noget tidsperspektiv, men jeg håber da, at borgmesteren har tænkt sig at overholde sit løfte, som han afgav sidste måned. Der skal være en afklaring inden sommerferien, det fortjener alle de mennesker, der bor i det nordlige Aarhus, siger Thomas Medom til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Hos Dansk Folkeparti er der heller ikke meget støtte at hente til lufthavnsprojektet. I hvert fald ikke så længe kommunale penge er involveret.
SE OGSÅ: Ekspert tvivler på EU-ja til lufthavn i Thomasminde
- Når vi snakker støtte med kommunale penge, så er Dansk Folkeparti helt klar på det område. Det vil vi ikke støtte. Hvis det er sådan, at der er nogle investorer, der vil bygge en ny lufthavn, så har vi den klare holdning, at så skal man gøre det, og det vil vi støtte til enhver tid, siger byrådsmedlem Knud Mathiesen (DF).