Medie: Ole Birk Olesen får ministerpost
Liberal Alliances Ole Birk Olesen bliver transportminister i ny trekløverregering
Liberal Alliances nuværende finansordfører og formand for Folketingets Finansudvalg, Ole Birk Olesen, bliver ny transportminister. Det erfarer TV 2.
Ole Birk Olesen er opstillet i Østjyllands Storkreds. Ved det seneste valg fik han små 6.000 personlige stemmer og fik dermed for første gang en plads i Folketinget.
Læs også
Foruden Ole Birk Olesen venter der også en ministerpost til Liberal Alliances leder, Anders Samuelsen fra Horsens. Ifølge TV 2 bliver den 49-årige østjyske politiker udenrigsminister i Lars Løkke Rasmussens nye trekkløverregering.
Liberal Alliance forventes at få i alt fire ministerposter i den nye regering med Venstre og de Konservative.
Læs også
Ifølge Berlingske bliver Liberal Alliances Mette Bock ny kultur- og kirkeminister i stedet for Bertel Haarder (V). Derudover får Simon Emil Ammitzbøll posten som økonomi- og indenrigsminister, erfarer flere medier.
Det nye ministerhold bliver præsenteret mandag klokken 11 på Amalienborg. Herefter er der overdragelser i de enkelte ministerier, hvor gamle ministre takker af, og nye træder til.