Medicinerne løb med sejren
Det var medicinerne der klarede sig bedst til dagens kapsejlads
Det blev en sejr til medicinernes hold Umbilicus til årets kapsejlads, der fandt sted i Universitetsparken i Aarhus fredag.
Den første kapsejlads blev afholdt i 1991 og blev arrangeret af medicinerne og de tandlægestuderende. Siden har medicinstudiet vundet langt de fleste år, men sidste år løb statskundskab med sejren.
Se også: Ro, drik, drej og ro igen!
Den årligt tilbagevendende ølstafet, hvor studier dyster mod hinanden om at vinde "Det Gyldne Bækken" går ganske enkelt ud på, at hold af fem hver især ror over søen, kommer op på den modsatte side, bunder en øl, drejer ti gange rundt om flasken, hopper ned i sin båd igen og ror tilbage.
Og det var altså medicinerne, der gjorde det bedst og hurtigst.
Se også: Så er der kapsejlads!
Dagen igennem har man kunne oddse på, hvem der ville vinde, og her var der da også Medicin, der var storfavorit til at tage "Det Gyldne Bækken" med hjem.
Op mod 25.000 har dagen igennem heppet og festet i Universitetsparken og bakket op om den store begivenhed.