Med letbanedirektøren på job: - Jeg glæder mig til den dag, hvor det hele bare kører

Det er letbanedirektør Michael Borre, der skal stå på mål, når letbanen er i vælten. Det er nærmest dagligdag, at han skal forsvare og forklare.

03:07

VIDEO: For direktøren hos Letbanen er det nærmest dagligdag, at han skal forsvare og forklare. TV2 ØSTJYLLAND var med ham på arbejde en hektisk tirsdag. Foto: Privat / Henning Bagger - Scanpix

Det sker forholdsvist ofte, at letbanen er i vælten.

Tirsdag morgen havde letbanen store problemer på grund af frost på banen mod Grenaa, og ud på eftermiddagen kørte en bil ind i letbanen i et venstresving i det nordlige Aarhus.

Læs også Letbanen holdt stille på grund af frost: Hjælpen kommer til januar

For direktøren hos Aarhus Letbane er det nærmest dagligdag, at han skal forsvare og forklare.

- Nogle gange er det mere frustrerende end andre. Når tingene kører godt, er det Danmarks bedste job. Men vi rammes også af nogle situationer, hvor nogle af dem kunne være forudset, men jeg mener også, vi har været uheldige, siden vi åbnede Grenaabanen, fortæller Michael Borre, direktør for Letbanen, da TV2 ØSTJYLLAND mødte ham i morges.

Nogle gange er det mere frustrerende end andre. Når tingene kører godt, er det Danmarks bedste job.

Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane

En tirsdag morgen, hvor han både skulle stå på mål for utilfredse borgere og ikke mindst pressen – men også en utilfreds bestyrelsesformand.

Læs også Bil rammer letbane i færdselsuheld

- Bestyrelsesformanden er selvfølgelig ikke tilfreds med, at vi har de der ting, men nogle af de uheld, vi har, er hændelige, og det handler om, hvad man kunne have forudset, siger Michael Borre, efter et opkald til bestyrelsesformand, Steen Stavnsbo.

00:22

VIDEO: En overrevet køreledning mellem Aarhus H og Dokk1 i starten af oktober var senest skyld i store problemer for Letbanen i Aarhus.

Luk video

Is på køreledningerne

Det var is på køreledningerne, der tirsdag morgen voldte letbanen så store problemer, at al kørslen blev indstillet mellem Grenaa og Skødstrup i flere timer.

Læs også Millioner på vej til børn, ældre og handicappede

Klokken 9.30 kørte letbanetogene atter planmæssigt på strækningen mellem Aarhus og Grenaa, mens afgange mellem Aarhus H og Ryomgaard var aflyst frem til klokken 12.15.

Det til stor utilfredshed for pendlerne, der måtte se langt efter deres letbanetog til arbejde:

Vi havde jo håbet på, at når vi fik letbanen, så ville alting være godt. Men vi begynder ærlig talt at savne vores gamle tog, for det kunne man da regne mere med.

Susanne Kirkegaard Bech, Ryomgaard

- Vi havde jo håbet på, at når vi fik letbanen, så ville alting være godt. Men vi begynder ærlig talt at savne vores gamle tog, for det kunne man da regne mere med, siger Susanne Kirkegaard Bech fra Ryomgaard, til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Landmand med grøn samvittighed: Godt for klima og pengepung

For et år siden lovede Michael Borre ellers, at vintervejret ikke var noget, der ville komme bag på letbanen:

- Med mindre der ligger tre meter sne, så burde vi kunne køre fuldkommen uproblematisk, sagde han den 29. oktober 2018.

I dag lød forklaringen på frostproblemerne således:

Vi har købt noget materiel, der skal fjerne isen, men det kommer først hjem til januar.

Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane

- Når det bliver koldt, kører vi nogle gange iskørsler om natten. Det betyder, at vi ligger og kører for at fjerne isen fra køreledningerne. Men selvom vi kører om natten, er vi ikke overbeviste, om det hjælper på køreledningerne, siger han til TV2 ØSTJYLLAND og fortsætter:

- Vi har købt noget materiel, der skal fjerne isen, men det kommer først hjem til januar.

00:22

VIDEO: I oktober har der været problemer med bommene ved letbaneoverkørslen i Mørke. Her var bommene den 19. oktober nede i op mod en time på grund af driftsforstyrrelser. Det fik utålmodige bilister til at krydse overskæringen, selvom bommene var nede. Video: Øxenholt Foto

Luk video

Glæder sig til den dag ingen vil skrive om letbanen

På en hektisk dag som denne tirsdag ser Michael Borre frem til den dag, hvor letbanen kører helt uden problemer, og hans job præges af langt færre krisehåndteringer:

Læs også Længe ventet station er alligevel ikke på vej: - Det er en katastrofe

- Jeg glæder mig til den dag, hvor der ikke er nogen, der gider at skrive om letbanen, fordi det hele bare kører. Der skal vi nok komme hen en dag. Man skal jo passe på med, hvad man lover i det her system, men sådan er det jo i de fleste systemer. Når først man har fået de værste børnesygdomme overstået, så kører tingene fint, siger han.

Jeg glæder mig til den dag, hvor der ikke er nogen, der gider at skrive om letbanen, fordi det hele bare kører.

Michael Borre, direktør for Aarhus Letbane

I en lang række af aflysninger og forsinkelser var en overrevet køreledning mellem Aarhus H og Dokk1 i starten af oktober senest skyld i store problemer for Letbanen i Aarhus.

Læs også Flere brande i Aarhus-forstad tirsdag aften

I oktober har der desuden været problemer med bommene ved letbaneoverkørslen i Mørke. Her var bommene den 19. oktober nede i op mod en time på grund af driftsforstyrrelser.

Det fik utålmodige bilister til at krydse overskæringen, selvom bommene var nede.