Måtte fragtes med helikopter

En ung pige fra Samsø kom slemt til skade med sin arm

Samsø Redningskorps måtte torsdag assistere en ung pige, der fik armen i klemme.

- Hun var ude at hjælpe med at grave nogle kartofler op. Hun fik armen i klemme i et bånd i en maskine, og den var blevet blå, siger Brian Petersen, vagthavende indsatsleder hos Samsø Redningskorps til tv2oj.dk.

Se: Cyklist hentet med helikopter

Pigen blev fragtet med helikopter fra Samsø til Aarhus for at blive tjekket.

- Det kunne godt være gået galt, og hun har da også slået armen. Hun skal tjekkes for, om der er beskadiget nogle nerver eller lignende, siger Brian Petersen.

Ulykken skete torsdag ved eftermiddagstid.