Massiv overbelægning i Randers
Medicinsk afdeling er hårdt presset
På medicinsk afdeling i Randers er der flere patienter, end der er plads til. Situationen er nu så slem, at personalet bliver nedslidt og stresset, oplyser fællestillidsmanden, Pirrko Dinesen.
- Jeg har været ansat her i 40 år, og det er det værste, jeg nogensinde har oplevet, siger hun til TV 2 | ØSTJYLLAND.
Ifølge en opgørelse fra Region Midtjylland var belægningsprocenten på medicinsk afdeling i Randers på 114,5 procent i januar.
Regionsrådet har fået udarbejdet et notat om situationen på alle hospitalerne i Region Midtjylland. Og her står der blandt andet om medicinsk afdeling i Randers, at planlagte operationer og besøg i medicinske ambulatorier er blevet aflyst, fordi der var kritisk stor overbelægning.
Se mere i TV 2 | ØSTJYLLAND kl. 19.30