Massiv indsats i Gellerup

Østjyllands Politi øger indsatsen i Gellerup

Fremover vil politiet være langt mere synlig i boligområdet Gellerup, end det har været hidtil. Det oplyser Østjyllands Politi. 

Politiet forbereder lige nu en større indsats i området, der skal få bugt med en særlig gruppe af unge. Ifølge Østjyllands politi har en lille gruppe af unge rødder, nemlig skabt uro i bydelen hen over sommeren. 

Derfor afsætter politiet en større gruppe betjente, der nu skal sikre ro og orden i området.

De ekstra betjente skal ifølge politiet findes ved at  flytte rundt på tropperne. Østjyllands Politi lover dog, at indsatsen ikke kommer til at gå ud over politiets øvrige arbejde.

Se tv-indslag øverst på siden.