Massespurt i Aarhus
Tysk supesprinter vandt igen i Post Danmark Rundt
24. aug 2012, kl. 10:21
Mere end 30 dage gammel
Torsdagens 211 km lange etape i Post Danmark Rundt sluttede torsdag i en massespurt ved Tangkrogen i Aarhus.
Ligesom i onsdagens etape, der sluttede i Randers, var det den tyske supersprinter André Greipel, der løb med sejren.
Dermed beviste han endnu engang, at han lige nu er feltets suverænt hurtigste rytter.
- Det er altid rart at vinde. Det var en lidt hård etape i dag. Men jeg havde det bedste hold omkring mig, og de støttede mig i spurten. Jeg synes, det igen var en fortjent sejr, sagde Lotto-Belisol-rytteren efter løbet til TV 2 | ØSTJYLLAND.