Masseslagsmål ved Broen
Røveriforsøg ved diskotek i Århus udartede til kæmpe voldsepisode
Kajen foran diskoteksfærgen MF Broen i Århus var natten til lørdag rammen om et masseslagsmål omfattende mindst 20 mennesker, oplyser Århus politi.
Bataljerne blev udløst af et røveriforsøg mod en ung mand, som brugte sin mobiltelefon. Tyven ville have telefonen, men den unge mand ville ikke aflevere den. Efter lidt skubben frem og tilbage blev tyven så vred, at han sparkede offeret og tog halsgreb på ham.
Situationen udartede, da offeret blev hjulpet af de omkringstående.
Den somalisk fødte tyv kom i vanskeligheder, og det udløste en vred reaktion fra 15-20 af hans bekendte, som gik til angreb på hjælperne.
Politiet har efterfølgende modtaget anmeldelser om tre forskellige voldsepisoder under tumulten.To er anholdt, nemlig en 20-årig og en 16-årig dreng, som det lykkedes dørmanden at holde fast i, da de øvrige tog flugten.