Masseslagsmål på gartnerskole

Politiet måtte sent torsdag aften rykke talstærkt ud med hunde for at standse et større slagsmål i Beder syd for Århus. To er anholdt.

En privat fest på Beder Gartnerskole blev i går sidst på aftenen skueplads for et større slagsmål.

Fire uindbudte gæster mødte ved 23-tiden op på skolen og provokerede festens gæster så voldsomt, at det udviklede sig til slagsmål.

Politiet rykkede ud med hele tre patruljer og hunde for at splitte slagsmålet. To af de fire uindbudne gæster blev anholdt på stedet.

Det er angiveligt ikke første gang, at de udefrakommende laver ballade på skolen.

Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig
Ny forbedret app til dig