Masser af varm luft - også til valgdebat om klimaet

Klimaet er blevet mildere - studerende er fortsat kolde over for politikere.

Det er nærmest uhørt, at der i disse dage er 14-15 grader. Det kan meget vel skyldes klimaændringer.

Klimaet var et af de varmeste emner, da der onsdag blev afholdt valgdebat på Aarhus Universitet. 

Debatten fandt sted på en februardag med høj sol og omkring 14 graders varme - og dagen efter, at man i Tirstrup registrerede den højeste temperatur målt på en februardag i Danmark, siden man begyndte at samle data i 1873.

Læs også Voldsom varme i dag tangerer rekord for vinterdag

15,8 grader varmt der tirsdag i Tirstrup, og det er også højere, end hvad tidligere er målt i december og januar, så der er også tale om tangering af vinterrekorden. 

02:41

Hør hvad studerende Marie Hansen og Mathias Holm Sørensen har at sige om onsdagens valgdebat på Aarhus Universitet.

Luk video

Politikere pudser glorien

Der var også varm luft på programmet i forbindelse med debatmødet på Aarhus Universitet. Det mener i hvert fald studerende Mathias Holm Sørensen, der var en af de fremmødte ved arrangementet. 

- Det skyldes især, at de ikke forholder sig til, hvad de andre siger. De skiftes til at komme med pointer, der dybest set minder om hinanden, men de kommer også med pointer, som jeg tænker, at nogen må være uenig i. Men de forholder sig ikke til det. Så er det bare den næstes tur til at pudse glorien, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

Læs også Valgdebat på gymnasie: Klima ligger højt på de unges liste

Mathias Holm Sørensen får opbakning fra en anden studerende til debatmødet, Marie Hansen.

- Det skifter mellem, at de snakker, hvad de selv gerne vil, og fortæller, at vi skal gøre noget, men ikke helt, hvordan vi gør det, og hvad det er på bekostning af, siger hun til TV2 ØSTJYLLAND.

01:42

Det kan godt være, at det lune vejr skyldes global opvarmning, men derfor er det alligevel rart med varme og solskin.  

Luk video

Ingen frostskader i flere år

Ikke langt fra debatten på Aarhus Universitet kan man til daglig finder Jacob Justesen, der er gartner i Væksthusene i Botanisk Have.

Læs også WWF: Disse nye, eksotiske dyrearter kan klimaforandringer drive til Østjylland

Han oplever helt konkret, at klimaet er blevet mildere (også) i Østjylland.

- I Botanisk Have har vi mange eksotiske planter, der ikke er hjemmehørende i Danmark, og de har ikke fået frostskader i senere år, siger han til TV2 ØSTJYLLAND.

01:14

Abetræ, vildcitron og Eukalyptus. Her kan du høre Jacob Justesen fortælle om planterne og klimaet i Botanisk Have.

Luk video