Masser af klager over æggekastende præst
Sognepræst Kirsten Hald fra Holme Kirke kritiseres hun nu for at ydmyge og chikanere kirkens ansatte.
En omgang æg er ikke det rene skæg for sognepræst Kirsten Hald fra Holme Kirke.
Det skriver JP Århus.
I forbindelse med en konfirmation kastede præsten et æg til en konfirmand. Det skulle symbolisere tillid.
Ægget kom tilbage til præsten, som herefter smadrede det i gulvet. Derefter bad hun en kirketjener tørre resterne op foran cirka 300 gæster i kirken.
Sidst i gudstjenesten blev Hald imidlertid utilfreds med den første optørring og beordrede nu en kordegn, der ellers ikke skal ordne praktiske opgaver, til endnu en optørring.
En uge efter smadrede hun igen et æg.
Formanden for Danmarks Kirketjenerforening, Povl Søndergaard, mener at præsten gjorde kirkens medarbejderne til grin og ydmygede dem.
- Vi prøver gerne noget nyt. Men man kan i det mindste aftale det med os inden, så vi kan forberede os. Nu smed hun bare ægget, og beordrede så folk til at samle det op foran hele kirken. Det er altså ydmygende, mener han.
Siden november har der været mellem 15 og 20 klager over Kirsten Hald i forskellige sammenhænge.