Masser af hyldest til 49'er-drenge

De østjyske OL-guldhelte får en særdeles travl onsdag. De skal nemlig hyldes både på Rådhuset og i Kaløvig.

Arkivfoto.

Jonas Warrer og Martin Kirketerp fra Kaløvig Bådelaug vandt efter megen drama OL-guld i 49'er-klassen i sejlsport.

Og nu er det så tid til hyldest til den helt store guldmedalje.

Onsdag skal de to herrer først en tur på rådhuset i Århus. Det sker klokken 14.

Derefter går turen til et hemmeligt sted, hvor der skal hygges med den nærmeste familie.

Dagen kulminerer så klokken 19, når Warrer og Kirketerp skal til stor sejrsfest i Kaløvig Bådelaug.

TV 2 | ØSTJYLLAND følger sejler-heltene hele dagen. Og du kan se hvordan det gik i vores udsendelse fra klokken 19.30.