Masser af hærværk i Rosenhøj
De seneste to uger har ukendte gerningsmænd smadret adskellige ruder i Århus-forstaden Rosenhøj.
25. sep 2008, kl. 08:40
Mere end 30 dage gammel
Efter en længere periode med relativ ro i Rosenhøj, er den ifølge lokale nu gal igen. Det er typisk institutioner, der bliver ramt af hærværk.
- Jeg synes, de sidste to uger har været voldsommere med de mange knuste ruder, og vi kan ikke se, hvad grunden til hærværket skal være, siger Gunni Petersen, formand for afdelingenbestyrelsen af Boligforeningen Århus Omegn i Rosenhøj, til metroXpress.
Ifølge avisen vil formanden nu tage episoderne op på næste møde i boligforeningen.
Østjyllands Politi fortæller til TV 2 | ØSTJYLLAND, at man har øget fokus på området.