Mary til teater i Århus
Kronprinsesse Mary overværede en forestilling opført af århusianere med psykiske problemer.
31. aug 2005, kl. 14:08
Mere end 30 dage gammel
Kronprinsesse Mary besøgte onsdag Musikhuset i Århus, hvor elever fra Dalgas Skolen gav smagsprøver på forestillingen 'Kys Frøen'.
Dalgas Skolen er en skole for voksne med psykiske problemer, og efter forestillingen fik kronprinsessen desuden mulighed for at se kunst lavet af eleverne selv.
For eleverne var dagens arrangement en slags generalprøve, inden stykket senere på ugen skal opføres i forbindelse med Århus Festuge.
Kronprinsessen blev inviteret til at deltage i arrangementet i kraft af sin status som protektor for Landsforeningen Sind.
TV 2 / ØSTJYLLAND har mere om kronprinsesse Marys besøg i onsdagens udsendelser.