Mary og Frederik i Regnskoven

Royalt bryllupspar skal en tur til Kronjylland. Det mener Randers Regnskovs chef, Henrik Herold.

Randers Regnskov bliver næppe blandt de sidste til at ønske kronprins Frederik og Mary Donaldson tillykke med brylluppet. Regnskovens chef, Henrik Herold, vil i bryllupsgave give det royale par en tur til Randers, og her skal de blandt andet besøge byens store tropiske seværdighed.

Under opholdet i Kronjylland regner Henrik Herold ifølge Randers Amtsavis med, at bryllupsparret skal bo i kongesiuten på Hotel Randers. Han håber også, at Frederik og Mary kan få sig en romantisk sejltur på Gudenåen.