Mary efter Watermusic: Randers viste hvad de kan

Kronprinsesse Mary var begejstret for forestillingen i Randers

00:47

Lørdag aften var der officiel premiere på Watermusic i Randers – og arrangørerne fik, hvad de havde håbet på.

Udsolgt på tilskuerpladserne, flot vejr og masser af klapsalver.

Og så var der også en glad kronprinsesse på lægterne. Kronprinsesse Mary var nemlig til stede i Randers for at overvære Watermusic, og hun var meget tilfreds med det, hun så. 

Læs også Watermusic – en fortælling om kærligheden mellem vandet og landet

- Det var en stor oplevelse. Det er ikke ofte, at man oplever noget så storslået og med så mange sanseindtryk. Det var fortryllende. Stort tillykke til alle her for en meget flot forestilling, siger kronprinsesse Mary til TV2 ØSTJYLLAND. 

Et meget flot samarbejde

Adspurgt af en journalist om, hvad kronprinsessen tænkte om, at det var Randers og ikke Aarhus eller København, der havde fået så stor en opsætning, kom svaret prompte. 

- Randers viser, hvad de kan, og de har vist det på største vis. Jeg synes, det er et meget flot samarbejde, der er blevet skabt, som har gjort det her projekt til noget så stort. 

Læs også Oh Land: Watermusic gik så godt som i min vildeste fantasi

TV2 ØSTJYLLAND sendte showet LIVE på Facebook, men var af rettighedsmæssige årsager forpligtet til at slette videoen igen efter endt sending. Så snart videoen er godkendt af rettighedshaverne, bliver den tilgængelig igen - både på Facebook og her på tv2østjylland.dk.

Watermusic spiller igen i morgen, søndag. 

Hør mere fra Kronprinsesse Mary i videoen øverst i artiklen. Vi beklager, at lyden er lav.

01:57

VIDEO: Arrangør og direktør for Randers Egnsteater Peter Westphael var nervøs inden forestillingen. Se et interview med ham her.

Luk video