Martin Jørgensen døjer med hofteskade
AGF's tilhængere kommer sandsynligvis til at vente et stykke tid på at se Martin Jørgensen i aktion i den hvide trøje.
5. feb 2010, kl. 09:00
Mere end 30 dage gammel
Ifølge Ekstra Bladet har den østjyske fodboldlandsholdsspiller på det seneste døjet med en mindre hofteskade.
Derfor får Martin Jørgensen næppe AGF-debut på dansk grund før Superligaens forårs-premiere, hvor AGF møder FCK på udebane 7. marts.
Alt peger nemlig på, at AGF skåner Martin Jørgensen i de kommende træningskampe, og at han først får sit længe ventede comeback, når AGF senere på måneden tager på træningslejr i Spanien.
- Det er nok realistisk at forvente, at Martins første kamp falder under træningslejren i Spanien, siger AGF's sportschef, Brian Steen Nielsen, til Ekstra Bladet.