Martha var i meget dårlig stand
Skonnerten havde alvorlige mangler, da den sejlede ud på sin sidste skæbnesvangre sejlads, vurderer flere eksperter.
Skonnerten Martha var i ualmindelig dårlig stand. Adskillige eksperter siger til TV 2 / ØSTJYLLAND, at tætningen mellem skibets planker - den såkaldte kalfatring - flere steder var elendig.
Skibstømrer Mogens Nielsen, der har 30 års erfaring og i dag arbejder på Fregatten Jylland, betegner blandt andet arbejdet som mangelfuldt.
Samtidig fortæller kilder tæt på Hobro skibsværft, der havde skibet oppe af vandet sidste efterår, at man i flere omgange har fortalt skibets bestyrelse, at den var helt galt med kalfatringen, og at den burde laves af professionelle.
Foreningens eget arbejde kan være årsag til forliset, der kostede to mennesker livet.