Martha skal sættes i stand
Medmindre Martha er fuldstændig ødelagt, så skal skibet sejle igen. Det vedtog en enstemmig bestyrelse i går.
Martha kan meget vel komme til at sejle på bølgen blå igen. Det besluttede en fuldstændig enig bestyrelse bag skonnerten på et møde i går aftes.
- Både forsikringsselskab og skibets kreditorer er enige om, at skibet skal sætes i stand, siger formand for foreningen bag Martha, Mogens Brøchner-Nielsen, til TV2 / ØSTJYLLAND.
Han understreger dog, at nogle typer skader kan være uoprettelige.
- Men med mindre for eksempel kølen på skibet er sprængt, så vurderer vi, at der er penge nok til en istandsættelse, siger han.
Dykkere har imidlertid været nede ved vraget. De kunne ikke konstatere voldsomme skader.
Foreningen er nu garanteret 700.000 fra forsikringsselskabet Codan. Den skal dog efter alt at dømme selv samle nogle af midlerne til en istandsættelse.
Se mere i Nyhederne på TV2 / ØSTJYLLAND kl. 19.30.