Martha hævet - en stund
Den forliste træskonnert "Martha" blev hævet fra bunden af Kattegat i ét stykke. Men kort efter tabt igen.
17. jul 2004, kl. 14:37
Mere end 30 dage gammel
Lørdag middag var "Martha" hævet fra havbunden, så dækket lå
lige under havoverfladen. Man havde lagt nogle bløde nylonstropper rundt om skroget. Men den ene strop faldt af og Martha stod på snuden i Kattegat igen.
"Jeg var ellers lige blevet så glad," siger taksator Svend Aage Hansen fra Codan forsikring til TV 2 / ØSTJYLLAND. Han følger bjærgningen fra flydekranen "Samson" der har til opgave at fragte "Martha" til Grenaa, hvor den bliver pumpet tør og lagt på land.