Martha er mor til psykisk syg: Omsorgsdage ville give mig lidt ro

Omsorgsdage og plejeorlov kan være vejen frem for pårørende til psykisk syge

01:43

Der mangler både sengepladser og personale ved psykiatrien i Region Midtjylland.

Det efterlader et massivt pres på de pårørende, der gør alt for at hjælpe deres syge familiemedlemmer. Men de pårørende kan i sidste ende selv resulterer at gå ned med flaget. 

Læs også Hvorfor druknede Jonatan?

En undersøgelser foretaget af Danske Regioner viser, at hele 86 procent af de pårørende til en psykisk syg føler sig en del eller meget belastede. 

En af dem, der har mærket belastningen på egen krop er Martha Gotfredsen, hvis datter lider af skitzofreni og kan derfor ifølge hendes familie ikke klare sig selv. Så sent som for et par uger siden flyttede hun derfor hjem til familien i Egå.

- Alternativet ville være, at hun var hjemløs, og vi ikke ville ane hvor hun var, eller hvordan hun havde det, fortæller Martha Gotfredsen.

Alternativet ville være, at hun var hjemløs, og vi ikke ville ane hvor hun var, eller hvordan hun havde det

Martha Gotfredsen

Men det har ikke været let for Martha Gotfredsen at skulle tage sig af sin syge datter, som to gange i løbet af i år har forsøgt at tage sit eget liv.

 I oktober 2015 blev hun selv sygemeldt. Hun gik ned med stress, og senere ramte også en depression.

- Der var jeg så langt nede selv, at jeg ikke vidste, hvem jeg var, jeg kunne ikke huske mit cpr-nummer og jeg kunne ikke finde ud af nogen ting, siger Martha Gotfredsen.

Læs også Efter kritik: Kommune ansætter psykiatriske brobyggere

Martha Gotfredsen tror, at omsorgsdage eller plejeorlov til pårørende til psykiske syge ville kunne gøre en stor forskel i hverdagen.

- Det ville kunne give mig en lille ro, så jeg ikke skulle have dårlig samvittighed over, om jeg kommer på arbejde eller ej, siger Martha Gotfredsen.

Der var jeg så langt nede selv, at jeg ikke vidste, hvem jeg var, jeg kunne ikke huske mit cpr-nummer og jeg kunne ikke finde ud af nogen ting

Martha Gotfredsen

Generalsekretær: Det er en generel problemstilling

I foreningen Bedre Psykiatri er Marthas Gotfredsens historie ikke ukendt. Generalsekretær Thorstein Theilgaard forklarer, at det er en generel problemstilling:

- Der er titusindvis af pårørende, der hver eneste dag året rundt står i lignende situationer og har et kæmpe ansvar og gør alt, hvad de kan for at få enderne til at nå sammen. 

Læs også SIND: Godt med brobyggere, men det løser ikke problemerne alene

Han tror også, at omsorgsdage kan være en del af løsningen.

- Der er slet ingen tvivl om, at sådan noget som omsorgsdage for pårørende vil have en kæmpe betydning, så kan man tage sådan en dag med god samvittighed, hvis man selv er slidt ned til sokkeholderne, eller man kan bruge den i forhold til den der er syg ved at tage med til lægen og så videre, fortæller Thorstein Theilgaard. 

Øverst i artiklen kan du se mere til Martha Gotfredsen.

Herunder kan du høre mere fra generalsekretær Thorstein Theilgaard:

02:55 Luk video