Markedsføring gav pote

Aarhus Camping brød negativ kurve

Aarhus Camping i Lisbjerg er et godt bevis på, at massiv markedsføring kan betale sig.

De fleste campingpladser kæmper for at holde snuden ovenvande. Her i de senere år har livet som campingpladsejer været en hård kamp mod en negativ kurve. Men i Lisbjerg har Aarhus Camping ikke hvilet på laurbærene.

Massiv markedsføring har ført til en stigning i antallet af campinggæster på hele 27 procent over de sidste fire år. Omsætningen er steget med godt 20 procent.

- Vi markedsfører os ved at deltage i messer, med annoncer i specielle autocamperblade og med annoncer i tyske og hollandske campingbøger. Vi oplever, det giver resultat, så pengene er givet godt ud. Specielt får vi mange tyske gæster, der har fundet os i de tyske medier, siger Niels Nielsen til P4 Østjylland.

Aarhus Camping er nomineret til Region Midtjyllands Turismevækstpris.