Markant mere plads på færge

Frem mod den kommende sæson har færgen mellem Ebeltoft og Odden øget kapaciteten med 50 procent.

Molslinjen står blandt andet for færgeoverfarten mellem Aarhus og Odden samt Ebeltoft og Odden. Foto: Henning Bagger - Ritzau Scanpix

Der bliver plads til mange flere passagerer, når Molslinjen til den kommende sæson øger kapaciteten mellem Ebeltoft og Odden med 50 procent.

Til foråret bliver en helt ny Express 4-færge sat i drift i Aarhus, og så har Kattegat ifølge Molslinjen de tre største hurtigfærger i verden.

I år bliver der klart bedre plads – også til væsentligt flere campingvogne og autocampere på grund af Expressens markant større vogndæk.

Jesper Skovgaard, kommerciel direktør, Molslinjen

- Sidste år oplevede vi afgange, hvor det var svært at finde plads til de mange rejsende til og fra Ebeltoft. I år bliver der klart bedre plads – også til væsentligt flere campingvogne og autocampere på grund af Expressens markant større vogndæk, siger Molslinjens kommercielle direktør Jesper Skovgaard i en pressemeddelelse.

02:46

VIDEO: I juli 2018 gav Molslinje-kaptajn Søren Hansen en forklaring på, hvorfor færgen oftere tuder i hornet om sommeren i Aarhus Havn.

Luk video

Molslinjen genoptager sejladsen mellem Ebeltoft og Odden i påsken. Herefter sejles der på ruten til og med efterårsferien.

Sidste år var den samlede kapacitet på godt 41.000 biler – i år bliver der plads til mere end 64.000 biler.

Læs også Efter togulykke: Busser og færger under massivt pres

- Max Mols flyttes til Bornholm for at hjælpe til i højsæsonen der, og det betyder, at Kattegat bliver betjent af tre af de store Expresser, som har plads til en del flere biler og passagerer, siger Jesper Skovgaard i pressemeddelelsen.

Antallet af afgange bliver det samme i denne sæson, selvom påsken falder senere i år end sidste år.